Container #6 er pakket, sendt og modtaget

29. Maj 2019
af
Benjamin Balder Bach

English version

FAIR sender it-udstyr til uddannelsesprojekter i Malawi: Vi modtager udstyr fra danske virksomheder og organisationer. Vi foretager sikker datasletning og tester, at udstyret har de nødvendige kvaliteter til at have et mangeårigt nyt liv på malawiske skoler. På denne måde kan en enkelt computer eller laptop gøre en forskel for hundreder af unge, som ellers ikke ville have adgang til informationsteknologi i deres uddannelse.

Udstyret sendes i en 20-fod container, som indeholder ca. 500 arbejdsstationer (laptops eller desktops) - derudover: netværksudstyr, skærme, projektorer, elkabler (fordelerdåser), tastaturer, mus og meget mere.

For at komme videre med arbejdet, har vi kritisk brug for:

  1. Flere samarbejder med virksomheder
  2. Flere frivillige
  3. Flere medlemmer

Vi vil gerne pakke flere skibscontainere, og gerne 1, 2 eller 3 hvert år! Vi har kapaciteten, vi har blot brug for flere samarbejder med virksomheder! Du kan læse mere om virksomhedssamarbejderne her.

Her følger lidt mere om vores proces med den sjette forsendelse:

For det første havde vi en masse afhentninger hos virksomheder og arbejdsdage på værkstedet. Dette skete både i 2017 og 2018, hvilket er langt under vores egentlig håb og målsætning. I mellemtiden havde vi renoveret værkstedet og startet en ny virksomhedskampagne, ikke mindst i lyset af nye GDPR-muligheder.

Vi modtager udstyr fra virksomheder i partier, som vi sletter data fra og funktionstester. Computere og laptops bliver bearbejdet med vores open source software LCRS. Alle egenskaber registreres i vores database og afrapporteres.

Ved denne forsendelse var følgende virksomheder involverede i samarbejdet (i tilfældig rækkefølge): Trademark Textiles, Business for Social Responsibility Nordic (BSR), Møbeltransport Danmark, Frokost.dk, FødevareBanken, FOA, Dansk Kommunikation ApS, Thorvald Rein A/S, Byens Netværk, Cbit A/S, Quickimport, Toms Gruppen A/S, Missionpharma A/S, Christensen & Co, cBrain, ATM - Airline & Travel Marketing A/S, LetsGo, Borup Privatskole, Novasol, OperateIT A/S, Stepahead IVS, AAB Silkeborg, Situs, Operation Dagsværk, Unilabs A/S, Morten Olsen, Ruko A/S, Steffca A/S, LightShip Chartering A/S, LB Forsikring A/S, and IC Companys.

I Malawi, vedligeholder partnere udstyret og støtter og træner skolerne: Partnerskabet med Mzuzu University har udviklet sig til et direkte foreningssamarbejde. FAIR er allerede en forening (og du kan blive medlem) og studerende og undervisere på Mzuzu university har dannet en ny forening: tMinds. Dette skal ikke forstås som at en offentlig infrastruktur ikke bør drive it i Malawis skolesystem; men samarbejdet er en gnist til at udvikle en bæredygtig model og nødvendig i de nuværende faser.

2019 container offloading mzuni

Malawis BNP per indbygger er 0,6% af Danmarks, så forestil dig hvor lidt ressourcer, der findes i et offentligt system til at drive it-projekter i forhold til andre prioriteter!

I 2018 startede vi et nyt samarbejde med Malawi University of Science and Technology (MUST), hvilket følger den eksisterende model. Kapacitet og viden fra universitetet driver implementeringen af it på skoler i lokalområdet (secondary schools dvs. gymnasier). MUST starter med at opsætte 3 secondary schools.

FAIR udvider og vedligeholder. Vi har en milepæl på 80 it-centre og er p.t. på 40. I gennemsnit skal en computer udskiftes hvert 5. år. På denne måde er vi forpligtet til at støtte skolerne langvarigt og give dem tillid til at tage it til sig i undervisningen. Dette er ikke blot en donation. Skolerne er med i et program. Dette program inkluderer også software-opdateringer og vidensressourcer såsom bl.a. Wikipedia og Khan Academy. Yderligere tilføjes løbende.

Hvis du er interesseret i at hjælpe os som en virksomhed, frivillig eller medlem, så kig gerne videre på denne hjemmeside. Der er mange måder at hjælpe på!


Billeder: Container pakning til tMinds & MUST

Computers that last

Samarbejde med Kromann Reumert

Tilbage til blogindeks