FAIRs juleønsker

19. December 2008
af
Bent Blindbæk
1. Bevilling til kommende projekt i Malawi
...dette ønske er allerede gået i opfyldelse, så julen lover godt! I mandags fik vi oplyst at en pulje under Danida, Minipuljen, har forhåndsgodkendt finansieringen af vores kommende projekt i Malawi, hvor vi vil etablere tre læringscentre i tre distrikter, således at distrikternes secondary school-elever kan få træning i IT og brugen af computere. Disse læringscentre vil om eftermiddagen blive åbent op for voksenundervisning. Læs mere om projektet og den lokale partner her.
2. Partnerskaber med private og offentlige virksomheder og organisationer
FAIRs fundament er primært baseret på samarbejdsaftaler med virksomheder, hvor de donerer deres udtjente udstyr til os samtidig med at de hjælper med finansieringen af projekterne. Fortæl de virksomheder og organisationer, I har kontakt til, om FAIR og forsøg at overbevis dem om værdien af et partnerskab med FAIR. Giv os et tip, hvis vi selv skal kontakte dem.
3. Lagerlokale
Vi søger et billigt og rimeligt centralt beliggende lagerlokale i Københavnsområdet - hvis du har et godt tip, hører vi gerne fra dig.
4. Kontor
Vi skal også gerne til at have et egentligt kontor. Det vil selvfølgelig være bedst, hvis det kunne findes i sammenhæng med lagerlokalet, men alt har interesse - så længe det er billigt.
5. Medlemmer til vores forening
Vi vil meget gerne have flere medlemmer af foreningen – så fortæl andre om foreningen og vores arbejde. Medlemskab tegnet fra nu af vil også gælde hele 2009.
6. Flere medlemmer til Facebook-gruppen
FAIR Danmark har også fået en gruppe på Facebook – find den her. Hvis I ikke allerede er medlemmer, så meld jer ind og hjælp os med at gøre denne gruppe mere aktiv. Send invitationer til jeres venner og deltag selv med indlæg og kommentarer.

Til slut ønsker vi alle en rigtig glædelig jul.

FAIR Danmark på Facebook

FAIR samarbejder med Seniorer Uden Grænser

Tilbage til blogindeks