Nye lokaler

2. Oktober 2009
af
Benjamin Balder Bach

FAIR Danmark er for alvor blevet realiseret efter vi har underskrevet lejekontrakt og fra og med d. 1. oktober har adresse på Dortheavej 12, 2400 København NV. Vi har med andre ord fået en let-tilgængelig arbejdsplads og mødested, og det skal udnyttes! Lokalerne er allerede taget i brug til opbevaring, og inden for den nærmeste tid starter det praktiske arbejde med klargøring af udstyr.

Brochure

Vi også har fået lavet en fin brochure, som vi også har trykt i en del eksemplarer. Hvis du har lyst til at lægge den nogle steder, hvor et relevant publikum kan se den, så sender vi gerne nogle eksemplarer til dig - skriv til info@fairdanmark.dk. Brochuren kan ses her:

http://www.fairdanmark.dk/media/files/fair_brochure.pdf

Dumpning af IT-udstyr i Afrika

Der har de seneste år været en del omtale af, hvordan dansk IT-udstyr er identificeret på afrikanske lossepladser. Dette er mildest talt pinligt, da både lovgivning og ansvarshavende virksomheder burde være garanter for, at den slags ikke sker. FAIR Danmark fremstår i denne sammenhæng som en mulighed for at undgå lignende situationer i fremtiden. I vores projekter er indberegnet, at udstyr genindvindes forsvarligt efter udtjening. Dette sker ved at indgå aftale med modtagerne om, hvordan udtjent udstyr skal indsamles og håndhæve aftalen som præmis for, at der kan modtages nyt udstyr. Udstyret skal herefter fragtes til en genindvindingsstation, og i stedet for at hjemtage udstyret til danske anlæg, ønsker vi at stimulere og støtte udviklingen af afrikanske anlæg, der lever op til vores miljø- og sikkerhedskrav.

Generalforsamling

Nye partnere

Tilbage til blogindeks