Containeren er ankommet!

March 11, 2011
by
Benjamin Balder Bach

Næsten 6 måneder, skulle der gå, før vores container nåede frem. En nedslidt havn i Mosambique er skyld i forsinkelsen, da der ikke findes andre reelle alternativer, når man skal fragte skibscontainere til Malawi. Og nu står den klar i Malawis hovedstad, Lilongwe, til at FAIRs hold kommer ned og samarbejder med den lokale organisation, NICE, om opsætningen af 5 centre.

Altimens foregår forberedelserne til turen på højtryk, og det ser ud til, at vi med succes får taget både hele opslagsværket Wikiedia fra december 2010 med, samt en fuld kopi af al software til Ubuntu 10.04.

Vi har modtaget nedenstående billeder fra begivenheden. De er taget af Gray Kalindekafe fra NICE.

Åbent Hus

Opsætningen af første skole i gang

Back to blog index